Vielse:
Ungkarl Sparekassseassistent Jens Peter Jørgensen (i 1903 - Arndal)
her af sognet - 26 år
søn af Maskinbygger Lars Jørgensen og hustru Maren Hansen af Lumby sogn
født samme sted den 13. maj 1871
med
Elna Sophie Elisabeth Nielsen, her af sognet - 21 år.
datter af afdød Købmand Hans Christian Lauritz Nielsen og hustru Laura Sophie Henriette Andersen af
Odense
født her i sognet 6. april 1877
Forlovere:Borgmester Knud Peter Jensen
Murer Carl Andreas Piester begge af Odense
(Carl Piester gift med I.P.Arndals søster Karen)
Lyst 7.8.1998 - 8. -15.-22. / 8 -1897
gift den 4.9.1897 af sognepræst Grovn Rasmussen i Kirken (St, Hans kirke)
**********************************
I følge bevilling af 3.9.1903 fra Magistraten i Odense tilladelse til at føre familienavnet -
Arndal
****************** ********
1914
Fik de en personlig indbydelse til åbningsforestillingen på Odense Teater, der var flyttet til
nuværende adresse.
Forestillingen var : H.C.Andersens - Ole Lukøje - omtalt i Fyns Stiftstidende den 10.oktober 1914,
samt materiale fra Odense Centralbibliotek.
___________________________________________________
Folketællingen - 1916
står der at ejeren af Langelinie 17 Matr.nr 4 d.e.r. er Arendal
I huset bor en familie Svarre, mand,kone,2 børn en slægtning og en tjenestepige.
Grunden Langelinie 17, har matr. nr. 4 dk
Ejerlau 2003863 Lod antal 1 Areal 985 m
Journal nr. M 1902 / 01224
Ændringsdato13. juli 1914
*****************************************************************
Fra "Socialdemokraten" December 1917 - tilsendt fra Lasse Nielsen
Overskrift : Ud af Byraadet"
Sparekasse-Kasserer J.P.Arndal
Som meddelt i Byraadsreferatet andet sted i Bladet, fik Sparekassekasserer Arndal i Aftes
tilladelse til at udtræde af Odense Byraad.
Aasagen hertil er ikke, at Hr. Arndal er ked af at tage Del i det kommunale Arbejde, men at han har
giver efter for Anmodningen om atter at lade sig vælge som Formand i Ligningskommisionen. Og at
varetage baade denne Stilling og Arbejdet som Byraadsmedlem tilfredsstillende, har han ikke ment at
kunne gøre. Der er jo for Tiden som Følge af de mange extraordinære kommunale Foranstaltninger
lagt et stort og forøget Arbejde paa Byraadets Medlemmer, og skal dette Arbejde gøres forsvarligt,
kræver det megen Tid.
At Hr. Arndal hellere end at sjuske sig fra sit Byraadsarbejde helt vil trække sig tilbage fra
dette, er prisværdigt. Det viser, at han er en samvittighedsfuld og forstaaende Mand, som ønsker af
bedste Evne at varetage de hverv, som er ham betroet.
Naar vor Partifælle finder det nødvendigt for Tiden at opgive Byraadsvirksomheden, er det jo
imidlertid ikke ensbetydende med, at han for bestandig siger Farvel til dette Arbejde, som vi ved,
han interesserer sig stærkt for. Og det er endogsaa meget sandsynligt, at vi ad Aare ser Hr.
Arndal paa Plads i en af de højryggede Lænestole i Byraadssalen og atter interesseret tage Del i
Byens Styrelse.
___________________________________________________________________________
1918
Fra Fyns Social -Demokrat
Bor de Vindegade 51 - Odense
---------------------------------------------------------------------
Folketælling 1921- tilflyttet Odense kommune 1888
midlertidig fraværende i Bullerup.
----------------------------------------------------------------------------
Odense Årbøger, Fra Odenses Årbøger
Her er fundet at I.P. Jørgensen / Arndal har boet:
1890 . Nørrebro 8 stuen
1891- Langgade 43
1893- Nørrebro 22 stuen
1894- Nørrebro 38 stuen
1896- Nørrebro 28 1 sal - bor her hos Laura Nielsen Viktualiehandler , blev senere hans
svigermor.
1897- Nørrebro 28 1 sal - samme sted
1898- Hunderupvej 432. sal
1899- Hunderupvej 35 stuen - Svigermor, enkefru Laura Nielsen bor hos dem.
1900- Lahnsgade 33 stuen + svigermor Laura Nielsen
1901- Hunderupvej 351 sal
1902- -"- 352 sal
1903. Elmevej 14- Vejen ændrede senere navn til Langelinie 14
1907- Langelinie 17
1908- -"- 17 + enkefru Laura Nielsen
1910 - Langelinie 17 sparekassebogholder
1911 samme sted
1912- Langelinie 17 telf. 1542 - N.C.Nielsen (hans bror) og T.S.Ankjær bor også på adressen
1913- Langelinie 17 telefon 1542
1914- ??
1915- Klostervej 21 stuen telefon 1542
1916- Familien bor i Bullerup
1917- Vindegade 51 stuen en ejendom med 7 lejere
(langelinie 17 vist nok solgt til Ingeniør F. Schmidt)
1918- Vindevej 51 stuen- ejendom med 7 lejere.
1919- Overstræde 42 sal- telf 1542
1920- samme sted - 10 lejere i ejendommen
1921- Overstræde 4, 2 sal, Vor Frue sogn, - 13 lejere. .
--------------------------------------------------------------------------------
------------------------------------------
1925
Folketælling i 1925 - Øsby - Haderslev amt
Lauridsen Lorenz, født 1.2.1896 - Rødding - husfader - Læge
Arndal Elna Sofie - født 6.8.1877 - Odense - slægtning
Arndal Esther - 20.6.1915 - København - barn
Tilføjet : de 2 sidste - opført under Sverdrup
------------------------------------------------------------------------------------------
1925
Sverdrup TF 1925. Snabevej
Arendal Jens Peter - 13.5.1871 - Lumby - husfader - fhv. sparekassekasserer.
Arendal Elna Sofie - 6.8.1877. Odense - husmoder
Arendal Esther - 20.6.1915 - København - barn
Bopæl 5.11.1924 - Øsby
--------------------------------------------------------------------------------
---------------------
Folketælling 1930
Haderslev amt - Øsby sogn - Sverdrup
Arndal, Jens Peter - til stede på tælledagen - f. 13.5.71 - f. Lumby- husfader - sparekasse
pensionist 81000 - 10000 - ikke lignet her-
Arndal, Elna Sophie- f. 6.8.77 - f. Odense - husmoder - Husgerning 81000
Arndal Ester - f.20.6.15 - f. København - 15 år ugift barn 7100
Flytter til Haderslev.
----------------------------------
1944
Flytteregister for Vilstrup 1944
Jens Peter Arndal fraflyttet Kelstrup den 27-06-1944
---------------------------------------------------------------------------------------
1950
Folkeregister Haderslev Købstad 1950 - 1/7 - 1950
Jens Peter Arndal, pensionist flytter fra Åstrupvej 9 til Olaf Ryesgade 7, Kolding
Valgliste 2 -765
Behr. og noteret den 5/8- 1950
--------------------------------------------------------------------------------
----------------------------------
Familien
Jens Peter havde 3 brødre og 3 søster:
Karen Kirstine Jørgensen, f 13-07-1862, - gift Piester
Christiane Jørgensen, f. 18-05-1864 - Døvstum (jfr. FT)
Hans Jørgen Jørgensen, f.06-07-1866, Døbt: 17-07-1866 - i Kirken 09-09-1866
"I henhold til Lunde-Skam Herredsfogeds Navnebevis, 12-10-1903 er hans fulde navn Hans Jørgen
Arndal (O.P.A.no 97/1905")
Niels Christian Jørgensen, f. 18-11-1868 - senere Arndal
Anders Jørgensen, f. 14-06-1873, døbt 27-07-1873, død 09-07-1876
Lauritz Jørgensen, f. 10-09-1875, døbt 14-11-1875 i Kirke, død 20-03-1876
Laura Marie Jørgensen, f. 26-02-1877
I Kirkebøgerne er der kun tilføjet, navneforandring i1903 til Arndal,til nogle af hans søskende,
selv om Jens Peter , min bedstefar, også tog navnet.
Skole
Jens Peter tog præliminær eksamen fra Odense Præliminærskole ?
Har 4 børn:
Ellen Laura Emilie (kaldet Moster) f.16-05-1899 - gift 27.01-1926 med læge Lorentz Lauritsen, blev
selv læge. døde i 1945
Agnes (kaldet tante Agge) f. 01-02-1901, gift med Peter Frees, død 09-01-1994
Victor (min far) f. 25-08-1903, død i oktober 1971
Esther (tante Esther - plejebarn i familien) f. 20-06-1915 i København
_______________________________________________________________________
Oplyst fra familie:
Ellen blev født i Villa "Engly" på Kastanievej i Odense, herefter flyttede de til Hunderupvej, hvor
Agge blev født. Herefter byggede de selv hus, der kom til at hedde "Ellebo" på Langelinie, et
nybyggerkvarter i udkanten af Odense, nær en mose, der senere blev Munkemosen og blev et friseret
smukt anlæg.
Ellebo huskes som "Den røde Villa" her flyttede de ind i 1901.
Her boede de i 4 - 5 år og flyttede så til "Den Hvide Villa", Langelinie 17, som de også selv
byggede.
Bess havde høns og bedstefar passede et drivhus. Hvor han dyrkede gule roser og blå vindruer. Ved
huset havde de ferskentræer og mod åen hasselnøddebuske.
Mens de boede der købte bedstefar sammen med nogle venner og brødre (vennerne -"Onkel" Moritz og
"onkel "Carl) en lystkutter der hed "KALLEMUFFEN", den lå i Stige havn.
Familien flyttede meget rundt, efter Langelinie 17, boede de i forskelige lejligheder, dels i
Odense, i Kerteminde og Stige (de sidste 2 stedet vist kun sommerophold), så tilbage til Langelinie
17.
Fra Langelinie flyttede de i 1913 til Bullerup, her var er landbrug til. Bedstefars bror Christian
skulle være bestyrer, der var 4 køer, 2 heste og nogle grise. De oprettede en hønsegård... der blev
til et helt hønseri.
Bedstefar var medlem af byrådet i Odense, her skulle han egentlig bo, så derfor havde de en
lejlighed i Odense, hvor bedstefar overnattede efter sene aftenøder.
Bedstemor og bedstefar boede senere på Aabenråvej i Haderslev.
--------------------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------
1888
Fyns Stifts Sparekass (fra Fyns Stifts Sparekasses jubilæumsskrift "Fyns Stifts Sparekasse 1832
- 1932)
I.P.Arndal blev ansat som assistent i Fyns Stifts Sparekasse den 5. november 1888 (17 år gammel)
Blev fuldmægtig 1. april 1901 ( 13 år efter / 30 år gammel),
blev 2. bogholder den 1.december 1903, (efter 2 år , nu 32 år)
Hovedkasserer den 1. september 1910 (efter yderlig 7 år / 39 år)
fratrådte stillingen den 22. marts 1921 ( 50 år gammel) efter sigende p.g.a. begyndende døvhed.
Sparekassen
I 1892 vedtog de at ændre på de laveste lønninger, 1. assistenten skulle tillægges 1400 kr. og de
andre 100 kr. mindre for hvert trin de var længere nede af stigen.
I.P.A havde da været ass. i 4 år, så han fik altså under 100 kr.s stigning.
Lønningerne var på det tidspunkt, 700 - 300 kr. om året til assistenterne.
Så det må have været noget med 350 ? - 800 kr. for I.P.A.
Pensionsforhold
Fra 1. april 1895 skulle der dannes en pensionsfond, hvortil medarbejderne skulle indbetale 5%
årlig af deres løn, og Sparekassen tilskød det dobbelte (10%)
Efterhånden som kapitalen voksede ændredes dette forhold, med nedsættelse for personalet med 33% og
senere igen med 50 %, dog kun for dem der havde været ansat i 10 år.
Pensionret indtrådte efter 5 års tjeneste med det fyldte 60 år.
5 års tjeneste gav 2/10 , udregnet efter de sidste 5 års oppebårne løn, derefter stigende til 2/5
efter 29 års forløb. Enken var berettiget til det halve af mandens pension.
I.P.A. havde været ansat 32 år og 10 måneder, så han opnåede fuld pension.
1919 indførtes igen ny lønordning, der gav et tillæg for alle over assistentklassen på 2000 - 2600
mere om året.
Dyrtidstillæggene var stigende - også efter 31.3.1926 og pensionerede funktionærer har fået deres
pension forhøjet med 25 %.
Så I.P.A s pension har været ret god efter de forhold. (Skønner jeg)
1929 - bestod personalet af - 1 underdirektør, 1 hovedkasserer, 1 Anden bogholder,
1 Anden kasserer,1 revisior, 8 fuldmægtige og 14 assistenter, og fremover skulle hovedkassereren
have samme løn som bogholderen, d.v.s. 1000 kr. mere om året.
På dette tidspunkt var I.P.A. Hovedkasserer og steg altså i løn.
Nye lønforslag blev indført pr. 1 april 1906, Det gav kasserer, bogholder og fuldmægtige en
hurtigere stigning med 200 kr. pr. år. I.P.A var da bogholder og fik dermed lønforhøjelsen.
I 1911 blev kontortiden forøget med 1 time daglig, så ud over fra kl 10 - 2 nu også åbent fra kl. 4
- 5 og der tillagdes personalet Tantieme. Personalelønningerne blev igen ændret i 1911/12 og igen
1912/13 - her står kun det samlede beløb - 49.467 og 56.740, der skulle dække lønningerne til: 1
hovedbogholder, 1 hovedkasserer,1 anden bogholder, en 2. kasserer, 1 revisor, 3 fuldmægtige og 10
assistenter. (samt 600 kr. til bygningsinspektør, arkitekt mens revisorerne fik 1000,- kr.)
********************************************************************************************
Fra lægsrullerne:
N (1889) - nr.9 - Jens Peter Jørgensen, søn af hmd & maskinbygger Lars Jørgensen - født i Lumby -
1871-13/5
Bedtegninger: 14/8-93 modtager flyttebevis til 3-145, er at tiltræde
3-(udskrivningskreds) - 145 (lægsnr.)- R (årstal). 501 (løbenr) --- august 93.
--------------------------------------------------------------------------------
---------------------------------------
Lægdets nr 145
R (1993) - nr 501 - Jens Peter Jørgensen -rettet til Arndal- faderen: hmd. & maskinbygger Lars
Jørgensen - født i Lumby
1871-13/5 - Sundhedstr. - mødt 13/6-1894 og hjemsendt 16/6.95
bedtegninger: 3-128- nr 9
1894 Sparekasseassistent, 65½ " (166,37 cm), E.K.5 (egentlig krigstjeneste) og S (soldat) , LN
2096 (lodtrækningsnr.)
1894 Sygepasser.
*******************
E.K.5 = Egentlig krigstjeneste - E.K.5 = 1894-1912 hertil udtages værnepligtige, som ikke er egnet
til nogen af de andre klasser (E.K 1-2-3-4; det vil sige til infanteriet (fodfolket)
1894 - 1912 Feltartelleriets Konstabler)
**********************
1911 Sejlklub i Stige
I.P.Arndal var en af 19 personer der var samlet for at stifte en sejlklub i Stige ved Odense Fjord
Der var den 25. april 1910 nedsat et udvalg for dannelse af en sejlklub for Odense.
Der blev holdt stiftende generalforsamling torsdag den 15.juni 1911 kl. 8½ på Industripalæet., 19
personer var mødt frem efter skriftlig invitation, heriblant I.P.Arndal.
-------------------------------
Socialdemokratiets jubilæumsskrift 1896 - 1986 står:
Fra 1909 til 1913 var I.P. Arndal formand for socialdemokratiet, Odense 2. Kreds.
Oplyst fra Odense Byes Arkiv er oplyst.
Fra 1913 til 1917 Var Jens Peter Arndal medlem af Odense Byråd. Her er der et billede fra.
-------------------------------
Fyns Social-Demokrat fra 1913 - 1917
Man kan klart læse af det refererede, at I.P. Arndal var en kendt mand både i og udenfor
arbejdernes kredse. Han blev valgt ind i byrådet, hvor han kæmpede for at få mindsteskatten
nedsat, med den begrundelse at de lavest lønnede ikke kunne
betale og ved restance blev de jo fratrukket deres borgerrettigheder, såsom at stemme ved valg.Han
sad på det tidspunkt også i Ligningsudvalget, valgt ind november 1913, hvor han kunne se at mange
ikke kunne betale, Mindsteskatten var da på 100 kr og skatte% var 7 i Odense, hvilket ville sige at
der skulle betales 7 kr. i skat og det mente han var for meget at skulle udrede af en løn, der
måske var på 500 kr. årlig.
I 1903 med de gamle regler var mindsteskatten 3 kr. 33 øre.
Arndal var da formand for Socialdemokratiets kreds 2 i Odense, men opstillede ikke igen ved
generalforsamling den 23.7.1913.
Et andet emne han arbejdede for var, at kommunens arbejdere skulle have dyrtidstillæg. En arbejder
havde da omkring 1100 kr. i årlig indtægt. Her blev foreslået at arbejdere og funktionærer fik et
10 % `s tillæg.
Forslaget blev ikke vedtaget.
I 1914 var hans emne - De kommunale arbejderes pensionskasse, satserne var 10 år gamle og
arbejderne kunne ikke være tjent med dem, mente han, de trængte til en ændring.
På et stormøde 8.12.1914 med skatteligningernes folk, fastholdt han at en selvangivelse var på sin
plads.
I 1916 på byrådsmødet ønskede Arndal sundhedsvedtægten forandret således, at det tillades at
fabrikere pølser af 2. klasses kød.
(lyder ikke godt i mine ører)
--------------------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------
Langelinie 17 Fra 1.4.1915 - 31.3.1918
Ingen opgivelse
Langelinie 17 fra 1.4.1916 - 31.3.1917
Sparekassefører
1916 - 1917
Jens P. Arndal --- pålignet personlig skat for året 1916 - 17 - Indkomstskat og Formueskat -
69,99 til kommunen
1917. Fra 1.4.1917 - 31.3 - 1918 Vindegade
--------------------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------
Fyns Social-Demokrat, Mandag den 13. januar 1919.:
En artikel om " Det kommunale møde i gaar i Odense" står der :
"Sparekassekaserer Arndal der skulle have talt om skatteligning, var desværre ved sygdom blevet
forhindret i at komme til stede, saa dette punkt maatte udgaa af Dagsordenen."
og
" Folketingsmand L.D.Rasmussen bød velkommen og udtalte en beklagelse af, at den ene af indlederne,
Sparekassekasserer Arndal, var blevet syg, angrebet af spansk syge."
(Den Spanske syge: I begyndelsen af 1920 gik en alvorlig sygdomsepidemi over landet. Datidens
modforholdsregler var beskedne og mange mennesker døde eller blev mærkede for livet. Sygdommen blev
kaldt "den spanske syge".)
22.5.1925
Købte I.P.Arndal huset i Sverdrup (Købekontrakt m.m. se hjemmesiden-
(arndal-familier.dk ) Ejerlau: Kvistrup Matr. nr. 83 grundbog Bd. II Bl. 50 Øsby
sogn Haderslev herred
Fra Statens arkiv har jeg på film over huset fået følgende oplysninger bl.a. købekontrakten.
Huset blev købt af Muremester P.Andreasen og hustru Maren Cathrine Andreasen. født Snitkjær
Huset blev købt for 3500,00 kr -
Købesummen: betalt kontant1500,00
Jysk Fond 500,00
Køber optaget lån 500,00
Restbeløb1500,00
ialt 3500,00 kr.
Restbeløbet betales med 250 kr. i hver følgende termin, første gang den 11. juni 1925
Udgifterne ved købekontrakten og skøde deles mellem parterne.
Skøde: Haderslev den 18.5.1925
Ejerskiftet noteres i grundbogen.
18.5.1925 - Som Identitets- og Notarialvidner: Jørgen J. Pedersen og Peter Frees.
VED EN VETERANS BÅRE
Den 22. december ramtes fhv. sparekassekasserer Arndal af et hjerteslag under et midlertidigt
ophold i København. Døden indtrådte umiddelbart efter.
Arndal var en af den kommunistiske, ja en af arbejderbevægelsens veteraner i Danmark. Sit liv og
virke havde han i Odense, hvor han var kasserer i Fyns Stifts Sparekasse og meget aktivt medlem af
socialdemokratiet.Det var i tiden før og under første verdenskrig, hvor den konservative
byrådsmajoritetet i etatsrådernes by var nærmest granitsikker. Det samme gjalt hjælpekassernes
bestyrelse (de kommunale hjælpekasser fungerede jo indtil Steinkes "socialreform" trådte i kraft i
1934)
Arndal der med god grund var elsket og agtet af Odense bys arbejderbefolkning, opstilledes ved valg
efter valg som nummer et på den socialdemokratiske liste til hjælpekassevalget. Og hans
retsindighed og anseelse var så stor, at hjælpe-kassebestyrelsen - sit konservative flertal til
trods - valgte ham til formand. I denne egenskab gjorde han umådelig meget godt for byens
arbejdsløse og andre fattige. Ingen der virkelig trængte, gik forgæves til ham. Ydelserne, han
foreslog lå jo nok i overkanten af hvad loven tillod, men var den øvrige bestyrelse i tvivl,
formåede han altid at overbevise dem om, at dels var en sådan nødvendig, dels klagede modtageren jo
nok ikke - og så godkendte man hver gang hans forslag til ydelser.
Arndal stod stedse på venstre fløj af socialdemokratiet. Han var i opposition til Staunings
"ministersocialisme" og da de forskellige revolutionære partigrupper i 1919 samledes til "Danmarks
venstersocialistiske parti" var det helt naturligt at Arndal var med.Han forblev tro mod partiet.
Ikke i drømme faldt det ham ind at svigte det, da det omkring 1929 var nede i en bølgedal og nogle
socialdemokratiske medstiftere (Ernst Christiansen, Einar Nielsen o.s.v.) søgte hjem til
højresocialdemokraternes kødgryder.Men Arndal blev delvis lammet i sin aktivitet på grund af en
overhåndtagende døvhed, der havde tvunget ham til i 1922 at tage sin afsked fra sparekassen.
Herefter boede han nogle år i Lyngby og deltog så vidt kræfterne rakte i partiets mødeagitation.
Senere tog han ophold i Haderslev og Kolding hvor børnene boede.
Arndals bisættelse finder sted i dag i Kolding fra krematoriet kl. 11. Arbejderbevægelsens røde
fane vil blive sænket ved hans båre.
-----------------------------------------------------
Dødsannonce:
Fhv. byrådsmedlem, sparekassekasserer Jens Peter Arndal, Kolding, er død under et besøg i
København, 81 år gammel. Arndal har været medlem af byrådet og ligningskommisionen i Odense, hvor
han boede til han trak sig tilbage fra sin stilling
i sparekassen.
Begravet: gravsted i Haderslev, er senere slettet.
****************************************************************